En stodders bekendelser I

Hvorfor var jeg begyndt at lægge mærke til Sofie; på dén måde. Måske min betagethed skyldtes en ung piges transformation til voksen kvinde ‐ men hun var blot tolv


Forfatter: Lefty

Jeg er generelt ikke til de helt unge piger. ‐ Jeg er generelt til helt unge piger. ‐ Jeg er generelt forvirret. Nuvel, jeg kunne da godt betragte en purung pige og erkende om hun var charmerende måske endda køn. Men hertil og ikke længere. Presset af samfundets normer, havde jeg tøjlet min seksualitet. Om det var bevidst eller ubevidst er jeg ikke helt klar over, men jeg tillod simpelthen ikke mig selv at tænde på piger under 18. Velsagtens bange for at være ham landsbyens beboere, kom efter med høtyve og fakler. Bange for at blive udstødt. Mangt engang havde ekskæresters teenagetøser flirtet med mig, men jeg så det ikke. Vimsede de rundt i undertøj eller en lille bikini, var de tilnærmelsesvis usynlige for mig. Alle følelser kan undertrykkes, men kun til en vis grad. Undertiden bobler de op til overfladen, uanset hvor godt de har været gemt. Som ukrudt der stædigt bryder asfaltens hårde overflade, for at kunne boltre sig i sollyset.

Jeg har kendt Anne i tre år og trods vi ikke bor sammen, kommer jeg næsten dagligt i hendes hjem. Både for at se Anne, men også for at være en faderlig figur for hendes datter Sofie. Jeg holder utroligt meget af Sofie, er vel nærmest bjergtaget. Som en far naturligvis er af sin datter. Således bildte jeg mig det i hvertfald ind. Sofie er ikke klassisk smuk, men charme og et vidunderligt glimt i øjet kompenserer mere end rigeligt for dette og hun er en ganske ombejlet pige. Ikke at drengene rigtigt sagde hende noget. Hun forholdt sig altid lidt køligt, nærmest arrogant til deres tilnærmelser.
Historien fortsætter under reklamen

Regnen trommede mod ruden og de mange lyn der flængede himlen, fik potteplanterne i vindueskarmene til at tegne skyggemonstre på væggene. Sofie gøs og trykkede sig ind til mig. Anne skænkede et glas rødvin mere og rakte det til mig: “Iiih hvor I rå‐hygger I to!” Hun smilede og tog en tår af sin vin. Efter et delikat måltid og et par flasker rødvin, var vi krøbet sammen i sofaen til et par film. Sofie og jeg under hendes dyne, Anne under sin. Sofie var i hotpants og en natskjorte. Håret sat i en lidt kluntet hestehale. Ikke noget jeg normalt ville have ladet mig mærke med ‐ hendes påklædning ‐ men på det seneste havde lige præcis dette, pirret min opmærksomhed. Jeg var begyndt at lægge mærke til hvordan hun klædte sig. Hvordan hun bevægede sig. Hvordan hun lå og vippede med fødderne i takt til musikken, når hun med høj musik i ørerne, forsvandt ind i sin egen lille verden.

En formiddag forleden havde jeg siddet, nærmest som hypnotiseret og glanet på hendes små fine fødder med den mintgrønne neglelak og sølvkæden om hendes ankel. Uden egentlig at vide hvorfor.

Lidt abrupt blev jeg trukket ud af min drømmeverden, da Sofie forlegent udbrød ” Hva’ glor du på !?” og trak fødderne op under sig. Jeg blev oprigtigt talt, hylet fuldstændigt ud af den. Hvad var det egentligt jeg gloede på?

Jeg tog en stor slurk af min Bourgogne, holdt den i munden et øjeblik og sank så. Anne og Sofie var væk i filmen. Mit hovede summede. Hvorfor var jeg begyndt at lægge mærke til Sofie; på dén måde. Et fair gæt ville være at min betagethed skyldtes en ung piges transformation til voksen kvinde ‐ men hun var blot tolv. Og dog gav lidt velplaceret hvalpefedt antydningen af kvindelige former og de spæde bryster, der insisterende strittede lige ud i luften, bekræftede en begyndende figur. Men alligevel.

Sofie rettede på sig og jeg måtte konstatere at min pik var hård som granit, da hun lidt uopmærksomt fik placeret hånden på den solide bule i mine jeans. Hun flyttede hånden, men sagde ikke noget. Grebet af en nærmest drenget kækhed, strejfede min hånd hendes ene bryst, da jeg efterfølgende rettede på dynen. “Kan du se?” ‐spurgte jeg, som for at give mig et nødvendigt alibi. Hun svarede lidt fraværende; hvad hørte jeg ikke.

Pulsen dunkede i mine ører og jeg skævede i retning af Anne. Skjult af dynen lagde jeg en hånd på Sofies talje, den anden på hendes bare lår. På fjernsynet sang Adele titelsangen til Skyfall, medens et vu over det skotske højland dannede rammen for James Bonds pragmatiske plan, for at komme sine efterfølgere til livs. En titelsang der lige nu dannede soundtrack, til lumske men forvirrede tanker i mit hovede. Det hele var så surrealistisk, så uægte. Jeg havde følelsen af, at stå fjernt i stuen og betragte mig selv, da jeg resolut flyttede min hånd fra hendes talje til hendes mave.

Det er sikkert at antage, at alt sund fornuft på nuværende tidspunkt havde forladt mit korpus. Alt blod var sunket fra min hjerne og fyldte nu min dunkende pik. Jeg var reduceret til mine lyster. Med hånden hvilende på hendes mave, legede et par fingre med en knap i hendes natskjorte. Jeg holdt vejret og pressede forsigtig knappen igennem det lille hul i stoffet. Først en enkelt knap, så endnu en. En reaktion udeblev. Det var mig uklart om hun ikke havde mærket det. Besad mine skovlblade af hænder alligevel så megen fingersnilde, at jeg kunne liste en ung piges skjorteknapper åbne, uden hun opdagede det?

Anne rakte efter sin rødvin på bordet, men fjernede ikke blikket fra den igangværende historie på TV‐skærmen. Lidt mere modigt fumlede jeg den næste knap op. Sofie forholdt sig passiv, trods min lidt hårdhændede behandling af knappen, ikke lod tvivl om mine intentioner. Hun jo ikke ligefrem opildnede mig ‐‐ eller gjorde hun? Var hendes manglende modstand i virkeligheden en indbydelse? Jeg var tør i munden og min tunge klistrede til ganen. Jeg trak dårligt vejret. Ingen fornemmelse af hvad der foregik omkring mig. Anne var væk. James Bond komplet ligegyldig. Jeg sank, uden at have noget at synke. Bare en refleks.

Min hånd gled ind på Sofies mave. Lod blidt en finger cirkle hendes navle og søgte opad. Jeg spændte i hele armen, som den krogede sig ind under min lille piges delvist åbenstående natskjorte. Havde krampe i håndledet. Det var ligegyldigt. Ænsede det dårligt. Det gav et sug i min mave og verden lukkede sig omkring mig, da jeg med tommel‐ og pegefinger klemte sammen om hendes lille‐bitte nøgne bryst. Først nænsomt, dernæst mere grådigt masserede og klemte jeg den barnligt spidse bule under skjorten. Hun gav sig, det var garanteret ømt. Det standsede mig dog ikke. Hvad der højest har varet et minuts tid, måske mindre, føltes som en lyksagelig evighed.

Historien fortsætter under reklamen

“Skat”. Ska‐at?”. En stemme rungede tomt i det fjerne. “Jacob!”. Jeg kiggede mig lidt desorienteret omkring. “Du er helt væk, skat. Var det en god film?”. Jeg kiggede ind i Annes smilende øjne, uden rigtigt at få øjenkontakt og fremstammede et lidt grødet ja. “Ja‐ ja, den var såmænd meget god” fortsatte jeg. Anne grinede og gentog spørgende mit svar. “Såmænd meget god? Hun lænede sig ind over sofabordet mod mig. “Du var jo helt væk!”. Hun klukkede. “Nå, Fie‐ pigen, så er det vidst sengetid”. Uden at jeg havde lagt mærke til det, havde Sofie rejst sig og min hånd var gledet ned i mit skød. Hun stod kort med ryggen til os, vel for at rette skjorten til, førend hun i et par hurtige hop forsvandt i retning af sit værelse.

Anne rejste sig i retning af køkkenet og tog vin og glas med. Jeg forsvandt ud på badeværelset og uden at låse døren bag mig, greb jeg et par af Sofies trusser fra vasketøjskurven. Med et solidt greb om min pik, fik jeg med kun et par enkelte strøg afleveret en solid mængde sperm i trussen. Jeg sank sammen på gulvet. Skammen lagde sig over mig som et tykt tæppe. Hvad fanden var der sket. Hvad havde jeg gjort og ikke mindst hvorfor. Tankerne sejlede rundt i hovedet på mig. Jeg så ned på min hånd der knugede de lyserøde Didl‐trusser. Tilsølet i sperm. Hvor længe jeg sad dér, sammenkrøbet på de italienske badeværelsesklinker må guderne vide.
Historien fortsætter under reklamen

Annes insisterende banken på døren, rev mig fluks tilbage til virkeligheden. “Jacob?! ‐‐ Er du okay?” Jeg rømmede mig og fik fremstammet et tvivlsomt ja. Okay var jeg langtfra. Anne så noget bekymret ud, da jeg endelig bliver rejst og møder hende på vej ind i stuen. Ude af stand, til at se mig gennemføre natten i hendes selskab, stak jeg en plade om dårligdomme og nødvendigheden af at jeg tilbragte natten i min egen seng. Hun købte den og kyssede mig medlidenhedsfuldt farvel.
(Fortsættes)

Giv forfatteren en kommentar - KLIK HER

5 kommentarer

  1. kent

    14/09/2014 kl 11:38

    kom med næste del hvor mødomen skal tages

    3+
  2. Michael

    16/07/2014 kl 3:03

    Kom gerne snart mere !!!
    Gøre du det ???
    Tænder på den…
    mzs2000@outlook.dk

    1+
  3. Spar

    15/07/2014 kl 6:05

    Videre 🙂

    0
  4. Onkel Flemse

    15/07/2014 kl 4:14

    Glæder mig til fortsættelse

    0
  5. bigbuddah

    15/07/2014 kl 0:16

    fremragende, der MÅ simplethen være en efterfølger!

    1+

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *